Kompetent og energisk konstruktionsingeniør søges

Er du konstruktionsingeniør med minimum 5 års erhvervserfaring? Har du allerede erfaring med projektledelse eller står du på sprængbrættet til at kunne påtage dig det ansvar? Så mangler vi dig!

Hvem er vi?

Vi er et rådgivende ingeniørfirma, som har eksisteret siden 1976, vi består af 32 rare og kompetente medarbejder, som er fordelt på vores fire afdelinger vvs, el, konstruktion og bim. Vi har gennem de sidste 46 år projekteret og ydet rådgivning i forbindelse med et utal af forskelligartede projekter – vi laver nemlig sjældent to projekter, som er ens. Vores projekter spænder fra nybyg til restaurering og vedligehold, med særlig interesse for fredet og bevaringsværdigt byggeri samt transformationsbyggeri, energioptimering og bæredygtighed.

Den 1. juli 2022 rykkede vi teltpælene op efter 46 år i Solrød og flyttede til det DGNB-certificerede nybyggeri i Køge Idrætspark, med udsigt over Køge by og stadion. Det er vi rigtig glade for.

Erik Madsen, Konstruktionsingeniør: ”Som konstruktionsingeniør hos Strunge, arbejdes der med en bred vifte af konstruktive opgave. Opgaverne er mangfoldige inden for industri, kontor og boligbyggeri og omhandler både nybyggeri og renovering. Helt naturligt er fagligheden i centrum i løsning af de mangfoldige opgaver. Omgangstonen er fri og der er ofte højt til loftet. Der er ofte sociale arrangementer i firmaet (små som større), der medvirker til, at arbejdspladsen holdes i trivsel.”   

Hvem er du?

Du er konstruktionsingeniør med minimum 5 års erhvervserfaring og har allerede, eller kunne godt tænke dig, erfaring inden for projektledelse. 

  • Du er statisk velfunderet
  • ​Du er eventuelt certificeret statiker eller har et ønske om at blive det
  • ​Du er rar og inkluderende
  • ​Du arbejder selvstændigt og samarbejdende

Hvad skal du lave?

Som en del af vores konstruktionsafdeling, bestående af vores fagleder og 7 andre kollegaer, skal du udføre statiske beregninger for såvel mindre til- og ombygninger, som for større og mere komplekse byggerier inden for blandt andet kulturbyggeri, erhvervsbyggeri, undervisningsbyggeri og restaurering af fredede bygninger. Du skal i samarbejde med resten af afdelingen udarbejde konstruktionsprojektering, være løsningsorienteret og kunne formidle projekter samt dertilhørende løsninger til færdiggørelse af byggerier.

En del af projektløsningerne foregår i tæt samarbejde med vores bygningskonstruktører og tekniske designere, samt på tværs af vores øvrige afdelinger. Du vil herudover også indgå i tæt samarbejde med entreprenører og bygherre under udviklingen af projekter og i forbindelse med den fysiske udførelse af projekter, skal du bistå med fagtilsyn og projektopfølgning.

Hvordan søger du?

Send din ansøgning sammen med dit CV til ingenioer@strunge.dk mærket ”Konstruktionsingeniør”. Vil du vide mere om stillingen kontakt rådgivningschef Jannich Rolf Larsen på telefon 20606017 eller direktør Jesper Strunge Jensen på telefon 20606010.

Vi holder samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige. Vi glæder os til at høre fra dig!

KONTAKT

​​Telefon: 56141030

E-mail: ingenioer@strunge.dk

LinkedIn: FØLG OS

ADRESSE

​​Strunge Jensen A/S

Rådgivende Ingeniører F.R.I.​​​

Stensbjergvej 1, 3. sal, 4600 Køge

​CVR-nr.: 12565771​​​