Strunge Jensen A/S har udført alle bygherrerådgivningsydelser inden for konstruktions-, vvs- og el-arbejder i forbindelse med opførelsen af klimacenter og butik.
Klimacentret er opført som lavenergibyggeri efter BR2015-krav. Glasfacaden har en solindtrængning på blot 38 %. Det er den første bygning af den størrelse i Danmark, der kun oplyses af LED ude såvel som inde. Bygningen opvarmes af 3 forskellige typer jordvarme. Såfremt det bliver rigtig koldt, er der etableret et pillefyr og en gaskedel i reserve.