Er du konstruktionsingeniør med minimum 5 års erhvervserfaring? Har du allerede erfaring med projektledelse eller står du på sprængbrættet til at kunne påtage dig det ansvar? Så mangler vi dig!
Hvem er vi?
Vi er et rådgivende ingeniørfirma, som har eksisteret siden 1976, vi består af 32 rare og kompetente medarbejder, som er fordelt på vores fire afdelinger vvs, el, konstruktion og bim. Vi har gennem de sidste 46 år projekteret og ydet rådgivning i forbindelse med et utal af forskelligartede projekter – vi laver nemlig sjældent to projekter, som er ens. Vores projekter spænder fra nybyg til restaurering og vedligehold, med særlig interesse for fredet og bevaringsværdigt byggeri samt transformationsbyggeri, energioptimering og bæredygtighed.
Den 1. juli 2022 rykkede vi teltpælene op efter 46 år i Solrød og flyttede til det DGNB-certificerede nybyggeri i Køge Idrætspark, med udsigt over Køge by og stadion. Det er vi rigtig glade for.
Erik Madsen, Konstruktionsingeniør: ”Som konstruktionsingeniør hos Strunge, arbejdes der med en bred vifte af konstruktive opgave. Opgaverne er mangfoldige inden for industri, kontor og boligbyggeri og omhandler både nybyggeri og renovering. Helt naturligt er fagligheden i centrum i løsning af de mangfoldige opgaver. Omgangstonen er fri og der er ofte højt til loftet. Der er ofte sociale arrangementer i firmaet (små som større), der medvirker til, at arbejdspladsen holdes i trivsel.”
Hvem er du?
Du er konstruktionsingeniør med minimum 5 års erhvervserfaring og har allerede, eller kunne godt tænke dig, erfaring inden for projektledelse.